En augustmorgen står blåhatten stille, til den første humlebi finder den. Så går der ikke lang tid, før hele bedet summer. Det er ingen tilfældighed. Nogle stauder er simpelthen bedre værter end andre, og de rækker maden frem, netop når insekterne har mest brug for den.
De bedste insektvenlige stauder har åbne blomster, rigeligt med nektar og pollen, og en blomstring, der strækker sig hen over sommeren. Her er seks, der kan lidt af det hele, og en enkel regel, der binder dem sammen.
Hvad gør en staude insektvenlig?
Det korte svar: åbne blomster og lang blomstring. En åben, flad blomst giver alle insekter adgang til nektaren, også dem med korte snabler. Fyldte havesorter ser overdådige ud, men mange af dem har byttet pollen og nektar ud med ekstra kronblade. Ifølge Haveselskabets gennemgang af gode nektar- og pollenplanter er tommelfingerreglen enkel: vælg åbne blomster frem for lukkede, så er du nået langt.
Den anden halvdel er timing. Planter du med omtanke, er der føde fra de tidlige forspringere til de sidste efterårsdage. Det er dér et bed for alvor bliver et spisekammer.
Fun fact
Når vi siger bi, tænker de fleste på honningbien i kuben. Men i Danmark lever der 296 arter af vilde bier, ifølge Aarhus Universitet. De fleste er enligtlevende og har hverken kube eller dronning. Til gengæld er antallet faldende. Et staudebed med blomster fra marts til oktober er en af de enkleste måder at hjælpe dem på.
Seks stauder, insekterne søger til
Udvalget her læner sig op ad hjemmehørende arter, som de danske insekter har kendt i årtusinder. Danmarks Naturfredningsforening fremhæver netop disse i deres liste over stauder, der lokker sommerfugle og bier til.
Blåhat (Knautia arvensis)
Blåhat er blandt de allerbedste nektarplanter, vi har. De blåviolette pudeblomster trækker sommerfugle, natsværmere, bier og svirrefluer til gennem hele sommeren. Den vil have mager, veldrænet jord i sol, og så passer den næsten sig selv.
Almindelig knopurt (Centaurea jacea)
Knopurt ligner en tidsel uden torne, og insekterne elsker den. De purpurrøde blomster sidder oven på en brun knop og giver føde til et væld af bier og sommerfugle, blandt andet græsrandøje. Den er hårdfør og nøjsom.
Kattehale (Lythrum salicaria)
Har du et fugtigt hjørne eller et regnbed, er kattehale et oplagt valg. De høje, purpurrøde kranse blomstrer i juli og august og er både fødekilde for vilde bier og værtsplante for sommerfuglen skovblåfugl.
Hvid oksøje (Leucanthemum vulgare)
Den vilde marguerit er en gavmild vært. De flade, hvide kurve giver nektar til langsnablede sommerfugle og pollen til svirrefluer, bier og biller. Den trives på lysåbne steder og blomstrer fra sidst på foråret.
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
En lav, gul juni-juli-blomst, der er en fremragende nektarplante og værtsplante for flere blåfugle. Den vil helst stå i næringsfattig, sandet og tør jord, hvor lidt andet gider.
Almindelig røllike (Achillea millefolium)
Røllikens flade, hvide skærme er landingsbane for de insekter, mange glemmer: små hvepse, biller og svirrefluer. Den blomstrer længe, fra juni til september, og tåler tørke bedre end det meste af bedet.
Sådan får du mest ud af bedet
Plant i grupper, ikke som enlige planter spredt ud. En samlet plet af samme blomst er lettere for insekterne at finde og at tømme effektivt. Bland arter med forskellig blomstringstid, så noget altid står åbent.
Og lad haven blive lidt rodet. Lad de visne stængler stå vinteren over. Mange vilde bier overvintrer i hule stængler, og frøene føder fuglene. En insektvenlig have er ikke en steril have. Den er en, hvor man tør lade lidt stå.
Start med to eller tre af arterne her, og se, hvem der kommer. Det tager ofte kun en sæson, før bedet finder sit eget liv. Så er det ikke længere dig, der passer haven alene. Det er også alle dem, du har inviteret ind.