En laurbærkirsebær-hæk ligner ofte sig selv fra hus til hus: blank, mørkegrøn og tæt hele året. Men bag det éne navn gemmer der sig et helt persongalleri. Nogle sorter bliver et lavt tæppe ved terrassen. Andre rejser sig som en seks meter høj væg mod naboen.
Kirsebærlaurbær, botanisk Prunus laurocerasus, findes i mange sorter, der er forædlet til hver sit formål. Her er de mest almindelige i danske haver, hvad de kan, og en ærlig bemærkning om, hvad de ikke kan.
Hvorfor er der så mange sorter?
Fordi én art skulle dække mange behov. Alle sorterne stammer fra samme stedsegrønne busk, men gartnere har gennem årtier udvalgt planter med forskellig højde, bladform og vækstfart. Resultatet er et sortiment, der spænder fra det knæhøje bunddække til den mandshøje lævæg. Vælger man rigtigt, sparer man mange års klipning mod en plante, der hele tiden vil noget andet, end man havde tænkt.
De høje: når hækken skal skærme
Rotundifolia
Rotundifolia er klassikeren. De brede, næsten runde blade giver et frodigt, tæt udtryk, og med omkring 40 centimeter om året er den blandt de hurtigste. En robust arbejdshæk til tre-fire meter, som de fleste laurbærhække i Danmark er lavet af.
Novita
Novita er den højeste af flokken og tåler det danske klima godt. Den vokser 40-50 centimeter om året og kan nå seks meter, hvis man lader den. Skinnende, brede blade og en hårdførhed, der gør den til et sikkert valg på udsatte grunde.
Caucasica
Caucasica er den smalle, opret voksende søster. Bladene er smallere og mørkegrønne, og de nye skud lyser næsten skriggrønt om foråret. Den vokser hurtigt og bliver høj uden at fylde meget i bredden, så den er god, hvor skellet er trangt.
De lave: når hækken skal dække
Herbergii
Herbergii holder sig lavere og bredere, med en middel vækst på 20-40 centimeter om året. Den bliver op mod tre meter, men lader sig let holde nede som en tæt, mandshøj hæk. Fine hvide blomster om foråret følger med.
Otto Luyken
Otto Luyken er den kompakte krukke- og bedplante. Den bliver sjældent mere end halvanden meter, breder sig i stedet ud og blomstrer rigt med opret, cremehvide klaser. God som lav afgrænsning eller under højere buske, hvor en almindelig hæk ville blive for voldsom.
Zabeliana
Zabeliana er den vandrette. Grenene strækker sig næsten fladt ud, og de smalle blade giver et lettere udtryk end de brede sorter. Den er oplagt på skråninger og som stedsegrønt bunddække, hvor den dækker jorden uden at blive høj.
Fun fact
De blanke, grønne blade skjuler blåsyre. Ifølge Havenyt.dks ekspertsvar om laurbærkirsebær er hele planten giftig, især blade og frø. Frugtkødet er næsten harmløst, men stenene er ikke: omkring 60 bær med sten regnes som dødelig dosis for en voksen, og kun 10 for et barn. Solsortene tømmer til gengæld en busk på én eftermiddag uden at tage skade.
Bør man overhovedet plante den?
Det er værd at tænke over, før man planter en lang hæk. Kirsebærlaurbær er ikke hjemmehørende, og for det danske insektliv er den næsten en grøn mur. En hæk af hjemmehørende arter som tærn, hassel eller avnbøg giver langt mere liv tilbage. Fuglene tager dog gerne bærrene, og derfor spreder planten sig også til skove og hegn via fugleklatter, hvor den kan skygge den vilde bundflora bort.
Vil man endelig have det stedsegrønne, tætte læ, så vælg sorten med omhu og hold den klippet, så den ikke når at sætte bær i større stil. Og overvej at lade en del af skellet stå med en blomstrende, hjemmehørende hæk ved siden af. Så får du både skærmen og summen. Det ene behøver ikke udelukke det andet.