Der er som regel ét hjørne i en have, der ikke helt vil makke ret. Bag skuret, langs det skæve hegn, dér hvor græsslåmaskinen alligevel ikke kan komme til. Vi går forbi det med dårlig samvittighed. Men det er præcis dér, du skal begynde, for det forsømte hjørne er ikke en fejl. Det er et tilbud.
Du behøver ikke gøre hele haven vild for at gøre en forskel. Et eneste hjørne, sluppet fri, kan blive et helt lille spisekammer og sovekammer for de smådyr, der ellers har det svært. Og de har det svært: Danmark er et af Europas mest naturfattige lande, og over 1.800 arter herhjemme er i fare, fordi de mangler steder at leve, som Danmarks Naturfredningsforening gør op.
Begynd med at lade være
Det første skridt er at gøre mindre, ikke mere. Lad græsset i hjørnet stå uklippet hen over sommeren. Lad de visne blade ligge, hvor de falder. Spring forårsrengøringen over netop her. For en velfriseret græsplæne er, set med insektøjne, en ørken: kortklippet, ensartet og uden et eneste sted at gemme sig. Et hjørne, der får lov at gro, bliver det modsatte: højt græs, en blomst eller to, der sår sig selv, og en bund af blade, hvor der er liv at finde.
Det kræver mest af alt, at man slipper trangen til orden. Langt græs er ikke rod. Når kørvel og røllike får lov at stå, og morgenduggen hænger i spindelvævene mellem stråene, er det måske smukkere end nogen plæne.
Byg en kvasbunke: havens billigste insekthotel
Det enkleste, du kan gøre for dyrelivet, er at lade være med at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Saml i stedet grene, kviste og afklip i en bunke eller et lille hegn i hjørnet. En kvasbunke er, som Danmarks Naturfredningsforening beskriver, et overraskende effektivt insekthotel: svampe og biller går straks i gang med at nedbryde det døde træ, og det tiltrækker den ene art efter den anden.
Og så flytter naboerne ind. I bunden, hvor der er fugtigt og mørkt, gemmer ørentvisten sig, den misforståede lille fætter, der til gengæld æder bladlus med stor appetit. Med tiden kommer måske en jordhumledronning, der har snuset sig frem til et forladt musebo, eller et pindsvin, der søger et sted at gå i hi, når efteråret kommer. Jo tættere og bredere bunken er forneden, jo bedre ly giver den.
Sult jorden: det lyder forkert, men virker
Hvis du vil have vilde blomster i hjørnet, skal du fjerne næring, ikke tilføre den. Det lyder bagvendt, men de fleste danske jorder er allerede alt for fede af kvælstof, og på den slags jord vinder de hurtige og grove, brændenælde og skvalderkål, over de sarte vilde urter, som Roskilde Kommune forklarer. Står brændenælderne i brysthøjde i dit hjørne, er det jordens måde at sige, at den er for rig.
Rådet er nemt at følge: fjern græsafklippet i stedet for at lade det gøde, og lad være med at tilføre kompost eller gødning netop her. Med tiden bliver jorden magrere, og det er på den magre jord, at blåhat, røllike og knopurt får en chance mod de grådige.
Sørg for blomster fra første forår til sidste efterår
En insektvenlig plads handler lige så meget om timing som om arter. Bierne vågner tidligt og flyver længe, så der skal være noget at hente fra den første milde dag i marts til de sidste i oktober, ikke kun i højsommerens overflod. Plant og så med hele sæsonen for øje: noget tidligt, noget sent, og helst hjemmehørende arter, der er insekternes egne.
Vælg de enkle blomster frem for de fyldte. En vild stedmoder eller en åben okseøje lader bien gå lige til pollenet, mens de stærkt forædlede prydblomster med lag på lag af kronblade ofte spærrer vejen helt. Skønhed for os er ikke altid skønhed for dem. Heldigvis er det enkle som regel smukkest alligevel.
Lad hjørnet være smukt på sin egen måde
Et vildt hjørne er ikke et opgivet hjørne. Du må gerne sætte en ramme om det: en kvasbunke arrangeret med omtanke, en sti klippet ind til den, en stub fra et gammelt træ, der får lov at blive til en skulptur, mens svampene langsomt tager den tilbage. Når et hjørne har en tydelig kant, læser øjet det som villet, og så er det pludselig ikke rod, men natur.
En enkelt have redder ikke en hel arts overlevelse; det gør kun store, sammenhængende naturområder. Men hjørnet er ikke ligegyldigt af den grund. Det er en hånd rakt ud, et sted, hvor svirrefluen kan raste, og hvor du selv, en stille morgen med kaffen i hånden, kan stå og se på, hvad der mon er flyttet ind i nat.