Der er et hjørne i de fleste ældre haver, hvor skvalderkålen har vundet. Bag kompostbunken måske, eller inde under ribsbuskene, hvor man ikke rigtig kommer til. Hvert forår står den der igen, frisk og lysegrøn, som om den aldrig har været væk. Det har den heller ikke. Den har bare ventet nede i jorden.
Skvalderkål kan fjernes uden gift, men det kræver enten grundighed eller tålmodighed. Helst begge dele. Her er metoderne, der faktisk virker, og det ene forhold under jorden, der forklarer, hvorfor det tager tid.
Hvorfor er skvalderkål så svær at komme af med?
Svaret ligger under jorden. I haven spreder skvalderkål sig sjældent med frø, men med hvide jordstængler, der væver sig sammen til et net ned til omkring 15 centimeters dybde. Ifølge Haveselskabets gennemgang af metoder mod skvalderkål kan en rodstump på få centimeter vokse videre til en ny plante. Det er derfor, den kommer igen efter selv en omhyggelig lugning. Det, der bliver tilbage, er nok.
Planten holder af næringsrig jord og tåler skygge. Den trives med andre ord netop dér, hvor haven har bede, buske og fred.
Munkene tog den selv med
Skvalderkål er formentlig ikke kommet til Danmark af sig selv. Den blev efter alt at dømme indført af munke i middelalderen som læge- og køkkenurt. Artsnavnet podagraria peger direkte på formålet: knuste blade blev lagt som omslag mod podagra, en form for gigt.
Fun fact
Munkene havde selv brug for medicinen. Ifølge Naturbasens artsbeskrivelse af skvalderkål led de gode munke ofte af podagra, af vellevned og for lidt motion. Klosterhavens lægeurt blev med tiden hele landets mest sejlivede ukrudt. Samme kilde nævner dog fund fra vikingetiden, der sår tvivl om historien. Måske var den her allerede.
Kan man grave skvalderkål væk?
Ja, og på mindre arealer er det den hurtigste vej. Grav jorden igennem i 20-30 centimeters dybde og pil hver eneste hvide rodstump ud. Brug en greb frem for en spade, så rødderne ikke hakkes over. Vælg en dag, hvor jorden er fugtig og smuldrende.
Og regn med at komme igen. De stumper, du overser, melder sig inden for få uger og kan tages, mens de er små. Anden runde er altid mindre end den første.
Virker det at blive ved med at slå den?
Det virker, men det er en sæsons arbejde. Fjerner du de grønne blade hver uge sommeren igennem, udsulter du langsomt rodnettet. Uden blade ingen fotosyntese, og uden fotosyntese ingen nye reserver. I plænen klarer græsslåmaskinen det af sig selv. Det er derfor, man stort set aldrig ser skvalderkål i klippet græs.
Mørklægning er den tålmodiges metode
Dæk arealet med noget lystæt, fx en kraftig ukrudtsdug eller pap med et lag flis over. Klip skvalderkålen ned først, så dækket ligger tæt mod jorden. Lad det ligge en til to vækstsæsoner. Det lyder voldsomt, men det er den mindst arbejdstunge metode. Mørket gør arbejdet, mens du laver noget andet.
Kan man plante sig ud af det?
Til dels. Kraftige stauder og tætte bunddækkeplanter kan tage kampen op om lys og plads, og Haveselskabet fremhæver, at mange planter fint klarer konkurrencen. Regn det dog mest som efterværn. Tæt beplantning holder stillingen, når du først har svækket skvalderkålen med en af de andre metoder.
Eller: spis den
De unge blade smager friskt og lidt pikant og kan bruges som spinat, i salat og i suppe. Det var netop som køkkenurt, munkene også brugte den. Man luger næppe en hel bestand med en salatskål. Men det ændrer noget at kalde den en forårsgrøntsag i stedet for en fjende.
Vælg én metode og hold fast i den en hel sæson. Det er dér, de fleste taber til skvalderkålen: ikke på valget, men på vedholdenheden. Planten kom hertil med mennesker, der troede på langsomt, trofast arbejde. Det er også det eneste, der følger den ud igen.