Den første aften er der ingenting. Bare et hul med vand i, et stykke folie, der stikker frem i kanten, og en fornemmelse af, at man måske har spildt en lørdag. Så går der tre uger, og en aften i maj står lyden derude: en lav, snurrende tone fra noget, der har fundet stedet uden hjælp.
Et vandhul behøver ikke at være stort. Det skal bare opfylde nogle få krav, som padder ikke går på kompromis med. Her er hvilke, og hvad du roligt kan springe over.
Hvor lille må det være?
Overraskende lille. Et par kvadratmeter er nok til, at frøer, tudser og salamandre kan yngle, hvis dybden og kanterne er i orden.
Dybden er det første krav. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler mindst 30 til 50 centimeter, så frøerne kan overvintre på bunden uden at fryse fast. Er hullet lavere, tørrer det også ud i juli, netop når haletudserne skal bruge vandet mest.
Formen betyder mere end arealet. DN foreslår en pæreformet dam med en lav og en dyb ende, fordi to slags vanddybde giver to slags liv. Den lave ende bliver varm først om foråret. Den dybe holder frostfri bund om vinteren.
De fire krav, der ikke kan forhandles
- Skrånende bredder. Padder skal kunne gå ud og ind ved egen kraft. En stejl kant gør hullet til en fælde i stedet for et levested.
- Ingen fisk. Fisk æder yngel. Vil du have haletudser, kan du ikke også have guldfisk, og det er ikke til at komme udenom.
- Sten uden skarpe kanter, lagt så de rager op over vandet. De bruges af både vanddyr og landdyr, og de giver et sted at sidde og tørre.
- En spand vand fra et andet vandhul. Den bringer mikroorganismer og småkryb med, som postevand ikke indeholder. Fyld resten fra slangen.
Placeringen må gerne være et sted, hvor du selv kommer forbi. DN anbefaler hverken fuld sol hele dagen eller dyb skygge, og gerne tæt på terrassen eller køkkenhaven, hvor du opholder dig. Et vandhul, man aldrig ser, bliver ikke passet.
Kommer padderne af sig selv?
Ofte ja, hvis der er et vandhul i nærheden. Havenyt.dk om danske padder nævner, at padder kan kolonisere en ny havedam selv, når der er under cirka en kilometer til det nærmeste ynglested.
Butsnudet frø kan bevæge sig omkring 800 meter væk fra sit ynglevandhul efter forplantningen. Grønne frøer vandrer adskillige kilometer. Så hullet i din have er ikke en isoleret ø, det er en ny adresse i et netværk, der allerede findes.
Du kan hjælpe vandringen på vej. En kvasbunke, et stengærde eller bare et hjørne med højt græs mellem hæk og vandhul gør turen mulig for et dyr, der ikke kan tåle at krydse en tør, kortklippet plæne i solskin.
Må du hente haletudser i skoven?
Vær forsigtig her. Alle danske padder er fredede. For de fire almindelige arter, lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø, er indsamling af yngel tilladt, hvis den bringes tilbage til det vandhul, den kom fra, eller holdes i en havedam.
Det bedste er alligevel at lade være. Flytter man yngel rundt, kan man flytte sygdomme med, og hullet bliver som regel fundet af sig selv i løbet af et år eller to. Tålmodighed koster ingenting og er den sikreste metode.
Vandhullet i korte træk
Hvad sker der det første år?
Vandet bliver grønt. Det er normalt. En ny dam har ingen balance endnu, og algerne kommer først, fordi der er lys og næring og ingen konkurrenter.
Lad være med at tømme den og starte forfra. Sæt et par undervandsplanter i, læg en sten eller to, og vent. I løbet af den første sommer kommer vandkalve, rygsvømmere og guldsmedelarver, og de kommer flyvende af sig selv.
Frøerne er som regel de sidste. Til gengæld er det dem, du hører. En aften sidder du med kaffen og opdager, at der er en lyd i haven, som ikke var der sidste år.