Den står stille i luften over skvalderkålens hvide skærm. Gul og sort på bagkroppen, helt ubevægelig, som var den hængt op i en usynlig tråd. Så flytter den sig ti centimeter til venstre i ét ryk og står stille igen.
Det er ikke en hveps. Det er en svirreflue, og den kan hverken stikke eller bide. Forskellen er værd at kunne se, for den ene er havens mest oversete nyttedyr, og den anden er bare en hveps.
Hvad kendes de fra hinanden på?
Flyvningen afslører den hurtigst. Ifølge opslagsværket lex.dk om svirrefluer er flugten meget karakteristisk: de står hyppigt stille i luften på svirrende vinger og flytter sig derefter i hurtige ryk. En hveps svæver ikke på stedet på den måde.
Kommer du tættere på, er vingerne det sikre kendetegn. Svirrefluen er en flue og har ét par vinger. Hvepsen har to par. Dertil kommer de store fluøjne, der fylder næsten hele hovedet, og de korte, stubbede følehorn mod hvepsens lange og leddelte.
Og så er der adfærden ved havebordet. Hvepsen går efter kødet og det søde. Svirrefluen bliver ude i bedet, hvor den lever af pollen og nektar.
Hvorfor ligner den så en hveps?
Fordi det virker. Farverne er lånt, ikke arvet fra noget farligt. En fugl, der én gang har fået en gedehams i næbbet, lader gule og sorte striber være fremover, og det beskytter en flue, der intet forsvar har.
Nogle arter går efter humlebi-udtrykket i stedet, lodne og runde. Andre ligner små bier. Der er omkring 270 svirrefluearter i Danmark ud af cirka 6.000 i verden, så variationen er stor.
Hvorfor betyder det noget, hvad du kalder den?
Fordi larverne æder bladlus i et omfang, de færreste regner med. Havenyt.dk om svirrefluer i haven oplyser, at en enkelt larve spiser flere hundrede bladlus i løbet af syv til ti dage.
Larven ligner ikke noget, man vil have i bedet. Den er lille, benløs og gennemsigtig grøn eller brunlig, og den kryber langsomt hen ad bladet med de spidse mundkroge foran. Mange river den af sammen med bladlusene, netop mens den er i gang med at løse problemet.
De voksne er samtidig bestøvere. De besøger blomst efter blomst efter pollen og nektar, og i en have uden mange bier kan de være dem, der får arbejdet gjort.
Sådan får du flere af dem
Giv dem flade blomster, de kan nå ned i. Svirrefluer har korte munddele og kan ikke bruge de dybe blomsterkroner, humlebier lever af.
- Skærmplanter frem for alt. Dild, koriander, persille, gulerod og vild kørvel, gerne nogle af dem sat i blomst i køkkenhaven med vilje.
- Gult og blåt trækker mest. Honningurt og kornblomst står højt på listen hos Havenyt.dk.
- Blomster fra maj og frem. De voksne har brug for pollen tidligt, før bladlusene overhovedet er kommet.
- Lad de første bladlus være. Uden bytte kommer der ingen larver. En rose med lidt lus i maj er begyndelsen på hjælpen, ikke et problem.
Svirreflue eller hveps: seks kendetegn
Næste gang den står der
Bliv stående. Den flyver ikke ind i dig, og den er ligeglad med din kaffe. Se i stedet efter, om den har ét eller to par vinger, og om den kan stå helt stille i luften.
Kan den det, har du sandsynligvis en gæst, hvis afkom er i gang med at rydde bladlus på roserne, mens du kigger.