Vinterfuglene i haven: hvad de faktisk spiser, og hvad de lader ligge

Der ligger et lag sne på foderbrættet klokken otte om morgenen, og der er allerede tre musvitter i gang. Ved siden af ligger hirsen, som ingen har rørt siden november, og som stadig vil ligge der til foråret.

Fugle er kræsne, og de er kræsne hver for sig. Vil du have flere arter i haven, handler det mindre om mængden af foder og mere om, hvilke slags du hænger op.

Hvem spiser hvad?

Fordelingen er ret forudsigelig, når man først kender den. Dansk Ornitologisk Forening opstiller den i deres råd om fuglefodring:

  • Solsikke- og hampefrø: grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider.
  • Jordnødder og mejsekugler: mejser og flagspætter.
  • Æbler, gerne de halvrådne fra kælderen: drosler, altså solsort og sjagger.
  • Bær: silkehaler, der opsøger haver med mange bær og æbler tilbage.
  • Korn: spurve, duer, fasaner og kragefugle.

Derfor ligger hirsen tilbage. DOF fraråder blandinger med meget majs, hirse og korn, fordi der bliver for meget spild, og spildet trækker mus, rotter og kragefugle til. Rene frøsorter koster mere pr. kilo og er alligevel billigere i praksis.

Det billigste greb er vand

Frøædende fugle har tør kost og et stort behov for at drikke. Ifølge DOF giver adgang til vand op til 50 procent flere fugle i haven.

Vandet skal skiftes dagligt, både om sommeren og om vinteren, og fuglebadet skal holdes rent. Et godt trick i frostperioder er at lægge et stykke plast i bunden, så isklumpen let kan vippes ud om morgenen.

Forskellige vanddybder giver forskellige arter en chance. En musvit og en solsort har ikke samme ben.

Hvor skal foderbrættet stå?

Et sted med udsyn og et sted med ro. Fugle vil kunne se rovdyr komme, og de vil ikke sidde ud mod en trafikeret vej, hvis de kan undgå det.

Katten er det rovdyr, der tager flest fugle i haven. DOF anbefaler et par meters afstand fra buske og skjul, hvor en kat kan ligge på lur, og en glat bærepæl, gerne af metal, så den ikke kan klatre op.

Samtidig skal der være skjul tæt på mod spurvehøgen. Tætte buske og hække af liguster eller naur giver spurveflokken et sted at kaste sig ind, når advarslen lyder. Det er en balance: udsyn ved brættet, dækning et par meter væk.

Og hold foderhuset rent. Gamle foderrester og fugleklatter spreder sygdom mellem fuglene, så et hus, der er nemt at tømme og tørre af, er mere værd end et fint et.

Foderguide i overblik

Infografik: hvem spiser hvad ved foderbrættet. Æbler til drosler, bær til silkehaler, solsikke- og hampefrø til finker, jordnødder og mejsekugler til mejser og flagspætter, korn til spurve og duer, og vand til alle.
Kilder: DOF BirdLife og Haveselskabet.

Haven fodrer selv, hvis du lader den

Den billigste foderplads er de stauder, du ikke klippede ned. Haveselskabet peger på frøstandene som en vigtig energikilde: frøene er fyldt med proteiner, stivelse og olie.

Kartebolle, knopurt, gyldenris, røllike, tidsel og vild gulerod hører til de gode. Det samme gør bærbuske, der står med frugt langt ind i vinteren, og DOF gør opmærksom på, at de sparer på foderudgifterne.

Fuglene bryder sig i det hele taget ikke om alt for velfriserede haver. Tætte buskadser og trækroner er skjul, udkigspost, spisekammer og redested på én gang. Så det, der ligner et sted, du ikke har nået at rydde op, er ofte grunden til, at der overhovedet kommer noget til dit foderbræt.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top